10 år med “filantropisk” vinimport

 

 

Kære alle

Godt nytår

Måske skal 2020 være året, hvor jeg skriver lidt mere på denne blog!

Efter 10 år er det måske på sin plads, at blive lidt mere synlig og yde en lidt bedre informativ service? ¨

Vinene vil stadig være de samme; fra små passionerede producenter – ofte i al for små mængder – indimellem ikoniske vine, som I skal stå på venteliste for at få. Men fremfor alt vine med stor vægt på høj kvalitet , autencitet og “value for money”. Derfor er vi overvejende landet i Tyskland og mere specifikt i Mosel og Saar området, hvor vi over de sidste 10 år har opbygget et fantastisk venskab og netværk med vinbønderne. Hvert år besøger vi nye unge producenter og mærker den energi og den entusiasme, der rører sig i  området. Gamle stejle ofte forladte marker får en ny begyndelse og kommer til stolthed igen. Vi forsøger at støtte så godt vi kan og ender ofte med at importere vinene i en årrække – og ofte mere!

Gennem de sidste 10 år har jeg  afholdt mere end  100 vinsmagninger (ganske få med betaling – resten gratis) med vægt på at smage vin fra gode producenter I Mosel, Saar og Rheingau samt det forjættede Bourgogne. Så bor du i nærheden af København, så kom med i klubben.

De første 10 år skal fejres med en række arrangementer. Først og fremmest en stak vertikalsmagninger, og dernæst håber jeg at mange producenter vil lægge vejen forbi i år og deltage i Winemakers Dinner og Masterclass.

Med håbet om at endnu flere opdager kvaliteterne i Riesling og Pinot vine!

Bjarne

PS.

Vi starter året med lidt synlighed. I mod sædvane, har jeg sendt vine ind til en smagning i et dansk dagblad. “Senhøstet Riesling” i Jyllandsposten./ Morten Bundgaard

De 3 indsendte vine kom gennem nåleøjet og klarede sig hæderligt.

5/6  til følgende vine ;

2018 Riesling Ritsch Auslese Carl Loewen ( 185,-kr)

2018 Riesling Krettnacher Euchariusberg Spät. Hofgut Falkenstein (185,-kr)

1988 Riesling Klüsserath Broderschaft Spätlese Regnery ( 200,-kr)

Opdateret prisliste December 2019

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *